bysamarbejdet hørsholm
Sådan arbejder vi i Bysamarbejdet
Bysamarbejdet styrker og udvikler bylivet og detailhandlen i Hørsholm og Rungsted. Det skal være god forretning at drive butik og cafe her – og så i fremtiden. Så her er attraktivt at bo.
Hvem er bysamarbejdet
Det daglige arbejde
Det daglige arbejde og alle aktiviteter varetages af bykoordinatoren og formanden for Centerforeningen ’Gågaden i Hørsholm’. Det sker i tæt samarbejde med et forretningsudvalg og Hørsholm Kommune.
Bysamarbejdet vil i dialog og samarbejde med ejendomsejere arbejde for, at byen fortsat er indbydende og attraktiv at drive butik i. Og det at eje ejendomme her.
Det skal være en god oplevelse at være i Bymidten – både for os, der bor her og for dem, som besøger os. At der er et godt og varieret udbud af butikker og hyggelige cafeer. Mødesteder, som skaber oplevelser og fællesskaber for byens brugere.
For byens detailhandel laver vi workshops, netværksmøder og nyhedsbreve med inspiration, viden, tips og aktiviteter, som styrker butikslivet. Og som skaber fællesskab imellem butikkerne, så butikker og cafeer står stærkt.
Bysamarbejdet vil koordinere og styrke byens initiativer og tiltag, som skaber aktivitet og liv i bymidten. Aktiviteter, som tiltrækker og indbyder til oplevelser og fællesskaber.
I samarbejde med kommunen og ejendomsejerne skal rammerne for det gode byliv skabes og sikres.
Til en start fokuserer Bysamarbejdet på Bymidten, hvor der er den største koncentration af detailbutikker. Når det er muligt, inviteres alle byens butikker, cafeer og restauranter med. Det er et samarbejde på tværs af byen. Men vi skal starte et sted.
Hvem er bag bysamarbejdet
Bag om Bysamarbejdet
Bysamarbejdet er i juli 2024 flyttet fra rådhuset ned i Bymidten. Tættere på hvor forandringer skal ske, og bylivet skal blomstre.
’Gågaden i Hørsholm’ huser Bysamarbejdet administrativt, indtil der er grundlag for en selvstændig organisering.
Forretningsudvalgets opgave er at sikre Bysamarbejdets strategiske fremdrift med løbende sparring og prioritering af opgaver, ressourcer og økonomi.
Udvalget består pt. af følgende:
- Jens Jakobsen, formand for Gågaden i Hørsholm
- Lasse Simonsen, formand for centerforeningen Kongevejscentret
- Michael Andersen, udlejningschef for NREP/Hørsholm Midtpunkt
Der afholdes desuden 2-3 årlige møder i Bysamarbejdet. Her sidder repræsentanter fra kommunalbestyrelsen, kommunens administration, ejendomsejere (bl.a. fra Hørsholm Midtpunkt), centerforeningerne for Gågaden i Hørsholm, Kongevejscentret, Rungsted Bytorv, erhvervsforeningen Rungsted havn, Hørsholm Erhvervsnetværk, byens håndværkerforeninger og Kulturhus Trommen.